ARRANGEMENTET BLEV AFLYST, da vi ikke mente det var forsvarligt at afholde et arrangement, hvor mange står tæt sammen og synger i flere timer. Vi satser på at afholde denne kor-eftermiddag til efteråret i forbindelse med syng-dansk ugen. Nærmere oplysninger følger så snart som muligt.
Alle er velkomne til at deltage i den festlige eftermiddag d. 8. marts i Sorgenfri Kirke, hvor Frans Rasmussen vil lære os at synge “Der er et Yndigt Land” i et 5-stemmigt korarrangement af Carl Nielsen.
Der bliver mulighed for at synge med på flere kendte danske sange, så kom og vær med til at fejre den danske sang. Dagen vil blive foreviget på video.
Venneforeningen arrangerer denne sangeftermiddag, hvor dirigenten Frans Rasmussen sammen med en blæserkvintet fra Danmarks Underholdningsorkester samt organisten Ole Reuss Schmidt vil sørge for instruktion og musikledsagelse.