Åben prøve – plejer at være et af Venneforeningens populære og efterspurgte arrangementer, som jo af forklarelige grunde ikke har kunnet lade sig gøre i lang tid. Nu har Underholdningsorkestret for første gang kastet sig ud i at tilbyde en åben prøve digitalt og du kan se livestreamet på Youtube her. Oplev når en oktet af orkestrets fornemme musiker holder prøve på Beethovens blæseroktet op 103. Prøven blev streamet live fredag d. 12. marts med John Frandsen som guide. Det er Venneforeningen som har sponsoreret og er ‘vært’ for arrangementet. Vi længes alle efter live- oplevelser, men her får vi alligevel en mulighed for at følge hvordan musikerne arbejder på meget tæt hold.