Jens-Christian Wandt

Jens-Chr. Wandt er tenor og har studeret på konservatoriet i Hamborg. Koncertdebuten fandt sted i Amsterdams Concertgebouw som solist i Mozarts c-mol messe i 1992, og den sceniske debut fandt sted i 1995 i rollen som Doktor Falke i operetten Flagermusen, på Det Ny Teater i København.

Siden har Jens-Chr. Wandt medvirket i forestillinger og koncerter i både ind- og udland. Han har bl.a. optrådt i Sydneys operahus, Londons Queen Elizabeth Hall, Barcelonas Gran Liceu og Stockholms Berwaldhallen.

I Danmark har han sunget med alle de danske symfoniorkestre, haft engagementer på bl.a. Det Ny Teater, Aarhus Teater, Aalborg Teater, Hamletscenen på Kronborg, Gladsaxe Teater, Nørregade Teatret i Maribo og Herning Opera Festival.

Sammen med Sigurd Barrett og DR Symfoniorkestret præsenterede Jens-Chr. Wandt opera for børn i DRs programmer ”Sigurd & Operaen”.

Jens-Chr. Wandt har udgivet fire album med danske sange, bl.a. i selskab med cellisten Andreas Brantelid, pianisten Jakob Lorentzen og Holmens
Vokalensemble.

Jens-Chr. Wandt giver hvert år over 50 koncerter i kirker, musikforeninger, kulturhuse o.l. I efteråret 2020 var han tilbage på Det Ny Teater i rollen som Mr. Bumble i musicalen Oliver. For denne præstation nominerede Teatersitet CphCulture ham til prisen for bedste birolle i sæsonen 2020/2021.

I 2008 tog Jens-Chr. Wandt initiativ til Verdensballetten. En forestilling med internationale balletstjerner og danske sangere og musikere. Siden 2008 er Verdensballettens vokset til en af Danmark største klassiske turnéer som hvert år ses af ca. 16.000 publikummer over hele landet.